fbpx

Man kan godt stoppe udviklingen af nærsynethed!

Nærsynethed er den synslidelse, som flest lider af, og som kan udvikle sig gennem hele livet.

Mange spørger “er nærsynethed arveligt?” og det er det. Børn af nærsynede forældre, vil ofte også få brug for at korrigere nærsynethed med alderen. 

Men det er faktisk muligt at stoppe udviklingen af nærsynethed.

Hvorfor bliver man nærsynet?

Nærsynethed opstår, fordi øjets form ændrer sig og bliver for langt, og derfor fokuserer lyset sig foran nethinden. Og da denne udvikling er fortløbende, vil synet gradvist blive dårligere, hvis man ikke stopper det. 

Det kan man gøre ved at anvende Ortho-K linser. 

Det er linser der er formstøbt efter den form, dit øje skal have, for at se korrekt. 

Når du går i seng, tager du linsen på og sover med den. Når du vågner, har øjet i nattens løb formet sig efter linsen, og når du tager linsen ud, forbliver øjet i den form. Du sover dig med andre ord til et normalt syn. 

Ortho-K linser kaldes også natlinser

Ortho-K linser skal du altså kun bære om natten. I starten vil synet aftage lidt i dagens løb, men i takt med at øjnene vænner sig til natlinserne, beholder de i højere grad den korrekte form. 

Det betyder, at du har korrekt syn om dagen, og når øjnene ikke får mulighed for at fortsætte den gradvise svækkelse, stopper du med natlinserne også udviklingen af nærsynethed. 

Vil du prøve natlinser?

Du kan læse mere om Ortho-K linserne på denne side, og du er meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. 

natlinser
briller i vejen
chanel briller
coblens briller