Mit syn på “det rette hold” har ændret sig en del. 

Nu har jeg selvfølgelig også været leder i mange år, og i den periode har jeg unægteligt også udviklet mig – som menneske såvel som leder. 

I starten tænkte jeg, at for at stå stærkt udadtil, skulle vi alle skulle have den samme profil, så vi var virkeligt stærke på vores kerneydelser.

I dag har jeg indset vigtigheden og værdien af, at vi er forskellige, og at vi kender hinandens styrker og svagheder, så vi kan træde til, og hjælpe hinanden. 

På ét område skal vi være ens!

Vores forskelligheder skal være forankret i fællesskabet: Vores team.

Her har jeg altså ikke ændret mig: Det er helt afgørende, at vi alle har den samme holdning til butikkens “sjæl”, den service vi yder, og det vi står for. Vi er en “service-enhed”, og kunden skal ikke mærke forskel i servicen, afhængigt af hvem der hjælper dem. 

Det er vigtigt, at alle tænker DK OPTIK og ikke sig selv. At vi siger VI i stedet for JEG. Det er naturligvis en ambition, der kræver en ledelsesindsats. Opgaven bliver dog væsentligt lettere, med det team, jeg har i ryggen 🙂  

Kirsten Bitsch

  • Styrke
    Kirsten er eminent til at lytte til – og forstå – kunden, særligt ifm reklamationer. Hun elsker at matche kunder med de helt rigtige briller, og er vild med at dekorere butikken.
  • Ansvarsområde
    Glas og produktreklamationer.
    Har ansvaret for butikken, når Dorte er væk.

Anne H. Andersen

  • Styrke
    Anne er altid glad og smilende. Så meget, at det kan høre i telefonen. Hun er meget detaljeorienteret, og elsker at fordybe sig i alt det, nye produkter kan gøre for kunden. 
  • Ansvarsområde
    Linser.
    … Og alt det, der kræver en handywoman.

Betina L. Andersen

  • Styrke
    Betina er ekspert i synsprøver på børn og unge, og ved alt om øjnenes evne til at samarbejde. Hun er fokuseret og arbejdsom – og vildt god til at lave systemer.
  • Ansvarsområde
    Vurdering af samsyn
    Logistikken på stel-lageret

Lene Schlünssen

  • Styrke
    Lene hviler så meget i sig selv, at hun helt naturligt rummer alle andre. Det gør hende eminent til kundeservice, såvel som til at være der for resten af teamet.
  • Ansvarsområde
    At butikken ser “godt ud”, at leverancer er komplette og kommer på plads i butikken.

Jeg er stolt af mit team!

Når jeg synes jeg er lykkedes ret godt, med at sætte mit team, så begrunder jeg det særligt i, hvor meget de også lærer mig.

I mine tidlige år som chef var jeg nok meget kontrollerende. Tingene skulle foregå på min måde. Pigerne har vist mig, at jeg uden bekymring kan uddelegere opgaver og ansvarsområder.

Jeg elsker at arbejde med mennesker der tør tage ansvar. De ved jeg forventer, at de varetager deres ansvarsområder 100% og det er en fornøjelse at se, hvordan de også udvikler sig med opgaverne. Og når de udvikler mig med opgaverne, når jeg opdager, at “min måde” ikke nødvendigvis er den rigtigste.

Værdien af et stærkt team for lederen

Jeg kommer aldrig til at trække mig ud af service-opgaven i butikken. Det betyder mødet med kunderne alt for meget til. Det er dem, der gør arbejdet sjovt.

Men med mit team i ryggen kan jeg i langt højere grad fokusere på drift og udvikling, fordi jeg ved, at de føler et lige så stort ansvar for den fælles succes, vores tilfredse kunder er.

I dag er mine ansvarsområder ikke “det hele”, som jeg troede det var engang. Nu er mine ansvarsområder at fastholde og udvikle det kvalitetsniveau vi har lagt i butikken. Både i vores service og i vores produkter.

Vi har gjort os fortjent til at forhandle en række luksusbrands. Det stiller nogle ikke uvæsentlige krav til butikken, og den linje er mit ansvar. Det samme er opgaven med kommunikation og markedsføring.

Jeg tager ofte mig selv i at nyde fordybelsen i mine opgaver på kontoret, og det kan jeg kun fordi jeg har tillid til teamet.

natlinser
briller i vejen
chanel briller
coblens briller