7536 8565 dkoptik@dkoptik.dk

Der sker ting og sager i DK OPTIK for tiden. Vi stiller nemlig altid utrolig høje krav til vores mærker, så vores kunder altid kan regne med et godt og spændende sortiment. Det er det DK Optik står for, og det betyder, at vi altid har øjne og ører åbne for, hvad der rør sig på markedet. Nogle gange betyder det, at eksisterende mærker i butikken må vige pladsen for noget der er bedre og mere spændende. I denne omgang har vi valgt ikke at udvide vores Dior, Fendi, Givenchy og Carrera sortiment. Til gengæld giver det plads til nogle nye og virkelig fede mærker. Herunder vil vi gennemgå hver af de nye mærker, men du er selvfølgelig altid velkommen til at komme forbi butikken og se, føle og prøve dem.

Silhouette og Neubau

 

 Silhouette er et gammelt østrigsk mærke, der altid har været kendt for fantastisk kvalitet. De vil desuden rigtig gerne holde fast i traditionelt design samtidig med at tænke innovativt. Men specielt i år har Silhouette virkelig formået at lave noget spændende, og du kan glæde dig til at se et bredt udvalg af disse helt utrolig lette briller i butikken som ofte er garniture (briller der er lavet uden et stel omkring glassene). Brillerne er 100 % nikkelfrie og lavet i titanium, hvilket gør dem meget stærke.

Derudover er de kommet ud med et nyt undermærke, der med deres motto SEE AND DO GOOD er inspireret af bylivet og slår sig på bæredygtighed. Neubau er i en lavere prisklasse end Silhouette, som altså er hovedmærket, og lidt mere ungt. Begge findes i butikken nu.

 

Chloé

Chloé består af utrolig flotte og meget anderledes briller med vovede faconer. Kollektionen består af rigtig meget i gul/roseguld med nude acetat, og der er nogle vildt sjove faconer i blandt som fx en hjertebrille. Chloé er for dem, der vil have luksus med et twist.

Vi er utrolig stolte af at DK OPTIK  bliver den første Chloé forhandler i Danmark.

Tod’s

Tod´s er lavet i Italien og slår sig på kvalitetshåndværk, raffineret elegance, og funktionalitet for en moderne livsstil. Kollektionen i år består af lækre, smarte og markante stel, lavet i metal med flotte farver, acetat med læder og en masse andre lækre detaljer. Virkelig fine briller der helt sikkert skal opleves.

Linda Farrow

Linda Farrow var en af de første til at behandle solbriller fra et mode aspekt og revolutionerede brilleindustrien med nye faconer og designs båret af ikoner som Yoko Ono. Mærket som startede i 1970 er i dag drevet af Linda Farrows søn men stadig med utrolig lækre briller med en peace-love-and-harmony vibe og altså en meget fremtræden 70ér stil. 

Morel

Morel tager det bliver i familien til helt nye højder. Det franske mærke har nemlig siden 1880 været drevet af en familie, der, om nogen, er passioneret omkring briller. Morel har leveret ikoniske briller og er helt klart et kendt navn inden for brilleverdenen i Frankrig. Kollektionen består af klassiske briller med et tvist af diverse, sjove og anderledes detaljer.

Monoqool

I november måned modtager vi en stor sending fra det innovative mærke Monoqool; vores danske hofmærke. Med blandt andet 3D printede stel og kirurgisk stål er Monoqool først og fremmest innovativt. Deres største fokusområde er komfort, hvilket de opnår ved at lave helt tynde, skrueløse briller, der er virkelig lette og nemme at justere. I år er de kommet ud med en virkelig anderledes kollektion, og vi har aldrig set flottere faconer og farver fra Monoqool. Deres briller har virkelig fået kant, og den henvender sig nu til dem, der virkelig tør at bære sjove og anderledes briller.

Tom Ford

Vi har før kørt med dette amerikanske brand, og her er der altså virkelig sket meget på udviklingen. De har i år leveret en utrolig fed kollektion, som vi i DK Optik er meget begejstrede for. Brillerne er lavet i Italien og er af høj kvalitet. Navnet taler måske nok for sig selv.

Karen Simonsen

Vi har desuden valgt at tage solbriller ind fra det kendte danske mærke Karen Simonsen, som laver vildt fine solbriller til en rigtig god pris under 1000,-

Ferrari

I samarbejde med Ray-Ban, har Ferrari lavet en helt vild fed herrekollektion inspireret af Formel 1. Vi er især oppe at køre over deres solbriller. Men kom ned i butikken og se sortimentet, vi forventer den første levering i løbet af november måned.

Mere shopping i vente

I november går turen endnu engang til Milano, hvor vi er inviteret ned for at købe bl.a. Chanel, Ray-Ban, Prada samt se efter nye spændende ting.

Er du nysgerrig på hvordan sådan en shoppetur ser ud, så følg med på vores Instagram.